Dækker din ulykkesforsikring, hvis du dør? Statistikken siger nej i 97 ud af 100 tilfælde
- Simon Løvstrøm

- 3. dec. 2025
- 2 min læsning
I dag talte en af vores rådgivere med tre potentielle kunder, der ønskede et forsikringstjek.
De kom alle fra nogle af markedets største forsikringsselskaber. Uafhængigt af hinanden sad de med præcis den samme, farlige overbevisning:
De troede, at en stor sum i dødsfaldsdækning på deres private ulykkesforsikring (summer på op mod 2 mio. kr.) fungerede som en livsforsikring, der ville sikre at familien ikke skulle sælge huset, hvis de gik bort.
De var blevet solgt en historie om tryghed. Men det er en falsk tryghed.
Der forsikringsælger har enten været dybt inkompetent eller ligeglad med den rette rådgivning!
Hvad dækker forsikringen egentlig?
Lad os se på fakta. En ulykkesforsikring dækker – som navnet antyder – kun ved ulykker.
I policerne står det sort på hvidt under undtagelser:

"Dækker ikke dødsfald - der har naturlige årsager, skyldes sygdom, selvmord eller hvordan årsagen til dødsfaldet er ukendt." - Tryg
"Forsikringen dækker ikke dødsfald, der har en naturlig årsag." - Alm Brand

Det betyder, at hvis du dør af sygdom, alderdom eller andre naturlige årsager, får dine efterladte 0 kr.
Tallene lyver ikke: Du har 2,9% chance for dækning Mange tænker: "Ja ja, men det er rart at være dækket, hvis uheldet er ude". Men som primær dækning ved dødsfald er det en matematisk dårlig forretning.
Ifølge de seneste tal fra Dødsårsagsregisteret under
Sundhedsdatastyrelsen skyldes kun 2,9% af alle dødsfald en ulykke. Dødsårsager 2002-2024 (udgivet 17. september 2025)
Det betyder omvendt, at i 97,1% af tilfældene (sygdom, naturlig død m.m.) er din ulykkesforsikring værdiløs som dødsfaldsdækning.
De kunder, vi talte med i dag, havde betalt dyrt for at være dækket i de 2,9% af tilfældene, mens de stod helt åbne i de resterende 97,1%.
Vores anbefaling: Nedjuster din dødsfaldsdækning på din person/ ulykkesforsikring til et minimum.
Det er vanvittig dårlig rådgivning at sælge en ulykkesforsikring som familiens økonomiske sikkerhedsnet.
Vi gav de tre kunder det samme råd, som vi giver dig her:
Skru ned for dødsfaldsdækningen på din ulykkesforsikring. Det er ofte spild af penge at have den på 2 mio. kr., når sandsynligheden for udbetaling er under 3%.
Flyt pengene til en rigtig livsforsikring. Sørg for en solid dækning via din pensionsordning. Her er dine efterladte dækket, uanset om dødsårsagen er sygdom eller ulykke.
Har din forsikringssælger også været mere optaget af salgsbudgettet end den rette rådgivning?
Tjek dine policer i dag. Betaler du for falsk tryghed?


Kommentarer